Som civil skytte føres våbnet i egnet foderal, taske, rygsæk, kuffert mv. Dette gælder både til og fra skydebanen og på selve skydebanen.
Man må ikke bære sit våben på sig som civil person. Dette er uagtet om det er skjult eller i synligt pistolhylster.
Polititjenestemænd, der er i tjeneste og træner skydning på baggrund af medlemskabet i PI-KBH, skytteafdeling skal under træningen overholde de civile regler for træning med pistol:
Tjenestepistolen aflades i afladestationen ved indgangen til KSC.
Tjenestepistolen hylstres efter afladning og straks ved ankomsten til skydebanen orienteres skydelederen om, at man er i tjeneste, og at det er derfor pistolen bæres i føringsmiddel
Pistolen lægges straks på standpladsen med sikkerhedspløk i kammeret, dermed signaleres det tydeligt, at de civile regler overholdes.
I forbindelse med træningen må pistolen ikke transporteres, føres eller opbevares i føringsmidlet
Efter endt træning, og pistolen hylstres, går man direkte til udgangen.
For skytter med IPSC-licens eller under deltagelse i terræn skydestævner (skydedisciplin) gælder andre regler på selve skydebanen.
HUSK - vi repræsenterer Politiet, og folk udefra kan ikke vide, hvem der må bære våben, og hvem der ikke må.